Forestil dig en verden, hvor alt kunne klæbe sammen uden lim, skruer og elefantsnot. Det er simpelt: med magneter!
Vores mision er at åbne en verden for dig, hvor usynlige kræfter hersker, for magneter er lige så spændende og svært at forstå som tyngdekraft og kærlighed… usynligt men med en voldsom kraft og nærmest som ren magi. Vores udvalg af magneter til undervisningsbrug er nøje udvalgt til at vække lige dele fascination og forundring – og ikke mindst, til at skabe en praktisk forståelse af magnetismens principper. Uanset om du læser dette indlæg som lærer eller elev, får du nogle spændende takes med. Og er du elev, kan du jo passende prikke din lærer på skulderen og gøre opmærksom på, hvordan man let kan gøre undervisningen mere tiltrækkende.
Magneter til undervisningsbrug
Besøg vores side dedikeret til undervisningsmagneter på Magnetz.dk, hvor vi inspirerer dig til at finde magneter til en sjovere undervisning og en smartere hverdag på gymnasiet eller i folkeskolen til de større elever. Vi har over 1.600 forskellige magneter at vælge mellem, men man skal jo starte et sted, så her er vores bestsellers.
Eksperimenter med magnetisme – helt simpelt
Forestil dig et klasselokale, hvor elevernes øjne lyser op af spænding, når de opdager, hvordan magneter kan tiltrække eller frastøde hinanden uden nogensinde at røre ved hinanden. Start med enkle demonstrationer af tiltrækning og frastødning ved hjælp af vores stavmagneter, ringmagneter og hesteskomagneter. Disse klassikere er ikke bare til at vise magnetismens grundlæggende kræfter men også til at introducere eleverne til de usynlige magnetfelter, der omgiver os. Et godt sted at starte er ringmagneter på en pind, hvor du viser magneterne med samme poler mod hinanden, så de svæver og “danser”, når man rykker på dem, fordi de frastøder hinanden. Det er ret fascinerende! Og hvis jeg skal være ærlig, er det også et af vores yndlingstricks, når vi tager rundt på skoler og laver sjove magnetforsøg med vores magnetkuffert.
Magnetisk FLUX
Har du nogensinde ønsket at se magnetisme i aktion på en måde, der næsten virker levende? Det kan du med flux-ark, der viser magnetfelter (og derved også evt. magnetiske udfald ved splinter) på magneterne. Men du kan også bruge magnetspåner og ferrofluid til at vise magnetisme på en levende måde, der er mere visuel og sjov end en lærerbog. Og så er det en sjov måde at involvere eleverne i undervisningen, for selv de mest stille elever vil have lyst til at komme op til tavlen og “lege” med magnetisme.
Byg et kompas
En af de mest praktiske anvendelser af magneter i undervisningen er at bygge et simpelt kompas. Ikke kun med formålet at illustrere jordens magnetfelt men også for at lære om navigation og orientering. Og igen er det en sjov måde at gøre undervisningen mere levende og “legende”. Vi har skrevet over 200 forskellige FAQs om magneter og magnetisme. Du finder den med DIY kompas her.
Magnetisk kunst og kreativitet
Magneter er ikke kun geniale til fysiktimer. De kan også bringe en ny dimension til kunst- og håndværksprojekter ved nemt at kunne hænge elevernes kunst op på skolens tavler (de fleste skoletavler er heldigvis magnetiske – også dem til at skrive på med kridt). Og så er der også magnetpoesi til dansktimerne eller timer med en poetisk og filosofisk tilgang, hvor man nemt kan få eleverne igang med rim, remser og bogstavsforståelse. Se den store danske MagnetPoet pakke her.
Jeg håber, at du er blevet inspireret til at bruge magneter mere i hverdagen i undervisnings- og forsøgssammenhæng. Og vi hjælper dig gerne med endnu mere inspiration fra vores FAQ. Men du kan også kontakte os i vores kundeservice – vi sidder altid min. 2 klar i kundeservice fra vores lokaler i Glostrup, hvor du også kan kigge forbi og se magneterne efter aftale. Eller du kan kontakte os for en aftale om, at vi kigger forbi dig på en skole med vores magnetkuffert. Mulighederne er mange, og vi glæder os til at høre fra dig.
Skrevet af Magnet-Mia fra Magnetz.dk – det er min mission at gøre dig mere tiltrukket til magnetismens verden gennem blogindlæg.