Tankemylder, hjertebanken og søvnmangel er stresssymptomer, mange studerende kan nikke genkendende til at have haft. Studietiden er for mange en hård tid at komme igennem med eksamener, karakterræs og lange undervisningsdage. Det er derfor sundt i ny og næ at trække stikket ud og tage en velfortjent pause fra studiet. Her kan du læse om tre gode måder at stresse af fra dit travle studie på.

Tag på et weekendophold

Et weekendophold er en oplagt måde at komme væk fra studiets pligter på. De bedste weekendophold, hvis du er stresset, giver dig en masse ro og afslapning. Tag alene afsted, eller tag med en, du holder af og slapper af sammen med. Har du en kæreste, kan et weekendophold være en meget romantisk oplevelse. Det kan nogle gange være tiltrængt, når snakkende ofte kommer til at handle om studie og gøremål.

Du kan finde mange hyggelige opholdssteder i Danmark, som har smukke og naturlige omgivelser. Det gælder blandt andet forskellige slotte, gods og hoteller rundt omkring i landet. Er dit budget til det, kan du med fordel vælge et sted, der tilbyder wellness, spa eller massage.

Dyrk motion

Fysisk aktivitet er på mange måder gavnligt for dig, der er presset på studiet. Motion har en afstressende virkning på kroppen og kan give dig den fornødne energi til at komme igennem dit travle studie. Samtidig hjælper motion på humøret og klarer tankerne, så du ikke kører fast og træt i din læsning. Motion er altså en oplagt måde at få et afbræk fra studiebøgerne. Du vil sandsynligvis også opleve forbedret søvn, når de får bevæget sig i dagligdagen. Studiet er naturligvis mere overkommeligt, når du er veludhvilet.

Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at få rørt sig. Snør for eksempel løbeskoene eller hop på cyklen. Er du mest til at træne holdsport eller motionere i fitnesscenter, kan du anbefales at prioritere at få råd til det.

Luk ned for elektronik

Du kender måske det med at tjekke sociale medier eller sætte et serieafsnit på som overspringshandling. Men faktisk kan det være bedre helt at slukke for computer, mobil og fjernsyn for en stund, hvis du føler dig meget stresset. Flyt i stedet fokus hen på dig selv og mærk efter, hvad stilheden gør ved dig. Træk vejret dybt ned i maven, det har en bremsende virkning på stress.

Føler du tankemylder og uro i kroppen ved det, kan det skyldes stress. Mange pressede studerende mærker følelsen, når de går i seng om aftenen. Mindfullness-øvelsen kaldet bodyscan kan måske være til hjælps. Den handler om at mærke og fokusere på en del af kroppen ad gangen. Start fra fødderne og op. Kroppen vil langsomt føles tungere og roligere.

Ovenstående tre råd kan give dig energi og overskud til at komme godt igennem studiet.