Er din virksomhed i økonomiske vanskeligheder? Det er en udfordring at drive en virksomhed, og det kan ske, at virksomheden får svært ved at løbe rundt. Hvis du mister overblikket over økonomien, kan du risikere, at din virksomhed ikke længere er økonomisk bæredygtig. På sigt kan det ende med, at du går konkurs. Det er selvfølgelig ikke ideelt, især hvis det betyder, at du stifter gæld.

I denne artikel får du gode råd til, hvordan du kan få virksomheden på fode igen og styrke din økonomiske situation.

Sådan kommer din virksomhed på fode igen

Det er let at begå fejl, første gang man stifter en virksomhed. Der er meget at holde styr på, og især regnskabet er en udfordring for mange. Derfor kan det nemt ende med, at der kommer rod i regnskabet. Måske bruger du i starten for mange penge. Det tager selvfølgelig tid at gøre virksomheden rentabel, men derfor skal økonomien stadig være fornuftig. For mange minusser på kontoen er aldrig en god idé.

Før du begærer konkurs, bør du se, om virksomheden kan reddes. Måske handler det om at tilføre ny kapital. Det kan også være noget så simpelt som at skære ned på udgifterne. Her kan det være nødvendigt med professionel hjælp. Din virksomhed kan være moden til rekonstruktion. Du kan finde konsulenter, der beskæftiger sig professionelt med at få virksomheder ud af økonomisk uføre. En konsulent kan hjælpe til rekonstruktioner af konkurstruede virksomheder, og det kan i mange tilfælde redde firmaet fra at gå under.

Hvordan foregår en rekonstruktion?

Hvad kigger man på, hvis din virksomhed skal rekonstrueres? Typisk drejer det sig om at se, hvilke dele af virksomheden der ikke løber rundt økonomisk. Groft sagt er nøglen til succes, at din virksomhed har flere indtægter end udgifter. Du skal jo kunne betale dine regninger. Måske bliver det nødvendigt at tage et lån for virksomheden, eller kigge efter en investor, der kan tilføre ny kapital. Måske skal virksomheden spaltes i flere enheder, og visse dele skæres fra. En uvildig person så som en virksomhedskonsulent kan hjælpe med dette.

Få et uvildigt økonomisk overblik

Typisk vil en konsulent kunne tilbyde gratis rådgivning, så du ved, hvad du kan få hjælp til. Der er ikke to virksomheder, der er ens, og derfor er det vigtigt med en dygtig rådgiver. For mange iværksættere er virksomheden deres hjertebarn, og derfor kan det være svært at danne sig et fornuftigt overblik. Du kan have svært ved selv at se, hvordan du skærer ind til benet i din forretning. Er din virksomhed truet af konkurs, bør du derfor overveje hjælp udefra. Måske kan det redde dit firma fra at lukke ned, og få forretningen på fode igen.